Cherrytomater
Ottolenghi’s bagte cherrytomater med kold yoghurt
350g cherrytomater
3 spsk olivenoilie
¾ tsk spidskommen
½ tsk rørsukker
3 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
3 timiankviste
5g frisk oregano: 3 kviste skal på tomaterne resten plukkes til pynt
1 citron:
skær tynde strimler af skallen af den halve citron, riv skallen af den anden halve for at få ½ spsk fintreven skal
350g græsk yoghurt (eller skyr), kold
½-1 tsk chilli flager, flagesalt og sort peber
Varm ovnen til 200°C varmluft.
Læg tomaterne i en skål med olivenolien, spidskommen, sukker, hvidløg, timian, oregano, citronstrimler, ½ tsk salt et godt drys peber. Bland det hele godt og læg i et ovnfast fad som passer i størrelsen så tomaterne ligger tæt. Bag i 20 minutter til tomaterne bobler lidt op og afgiver væske. Grill ca. 6–8 minutter til tomaterne blir mørke på toppen.
Mens tomaterne bager røres yoghurt med den revne citronskal og ¼ tsk flagesalt. Opbevares i køleskab indtil det skal serveres.
Når tomaterne er færdige bredes den kolde yoghurt ud i en flad skål, lav en udhuling i midten. Læg de varme tomater, saften fra dem og krydderierne i skålen og pynt med oreganoblade. Serveres med det samme. Egner sig godt som “slankesauce” til kød eller fisk.